Philipson: Har den sproglige mangfoldighed en chance?

I Sprogforum 13 (1999) skrev jeg at Danmark “burde sætte en række undersøgelser i
gang for at afklare i hvilken retning sprogpolitikker udvikler sig nationalt og internationalt, og hvordan danske interesser bedst varetages på kort og lang sigt. Det er et område som karakteriseres af uvidenhed og myter”. Siden hen er der sket en del faglig planlægning, men grundige ‘undersøgelser’ kan jeg ikke få øje på. Markeds-kræfterne (Clinton’s economy) har haft frit spil, hvilket betyder at engelsk styrkes på bekostning af alle andre sprog, inklusiv dansk. En række udfordringer og trusler er synlige.

Når ansvaret for delaspekterne af sprogpolitikken hører under forskellige ministerier (Undervisnings-, Videnskabs-, Erhvervs-, Kultur-, Udenrigsministeriet), mangler der en helhedskoordinering og langtidsplanlægning. Danmark mangler en velkvali-ficeret infrastruktur af forskere og ansatte i ministerierne med dybere kendskab til sprogpolitiske problemstillinger og til erfaringer i andre lande.

Antallet af studerende i fremmedsprog ved de danske højere læreanstalter falder
drastisk, med engelsk som undtagelsen. Reformen af gymnasieskolen vil sandsyn-
ligvis forstærke denne tendens. De forudsigelige konsekvenser er at der efterhånden kun vil være få eller ingen fagligt stærke miljøer for tysk, de romanske og slaviske sprog – for ikke at nævne vigtige asiatiske sprog og indvandrersprog. Danmark vil halte efter i forhold til EU’s målsætning om at skolegang skal sikre kompetence på tre sprog...

Læs hele kronikken
http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr30/Kronikken.pdf